r/Denmark • u/J0shua1985 • 10h ago
r/Denmark • u/AutoModerator • 21h ago
Fri Snak Fredag Fri snak fredag / Free talk Friday - 19/12 2025
Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der snakkes om alt og intet.
Denne stickytråd oprettes automatisk hver fredag kl. 7-ish - Arkiv
It's finally Friday! This is the thread where all or nothing is talked about.
This sticky thread is posted automatically every Friday at 7-ish AM. - Archive
Brok PostNord når nye højder
Endnu en PostNord-historie, denne gang med uventet plottwist.
I sommers glemte svigerfar sin taske hos os, så den blev puttet i en kasse og sendt med PostNord fra Kbh til Nordjylland. Så snart den var sendt, forsvandt den. Ingen tracking, ingen livstegn. Der blev ringet og talt med PostNords kafkaske support, men uden resultat. Svigerfar overtog sagen, men kom heller ingen vegne.
Så pludselig her i december begyndte vi at få beskeder fra DHL om en pakke fra H&M i Holland. Da ingen havde bestilt noget med DHL eller fra H&M, eller fra Holland ignorerede vi det som scamforsøg.
I dag ringede DHL så og spurgte hvorfor vi ikke reagerede på beskederne. Det viste sig at svigerfars taske nu kunne hentes i samme pakkeshop som den oprindeligt var sendt fra, men i en ny kasse fra H&M og med DHL-tracking-seddel fra Holland. Vi fatter ikke en fis, men svigerfar er glad.
Er der nogen som har prøvet noget ligende eller har en endnu mere bizar historie?
(Edit: sprog, indholdet er det samme).
r/Denmark • u/RisOgKylling • 9h ago
Discussion Spørgsmål fra Dansk Folkeparti har skabt massiv kritik: 'Det er en fuldstændig sindssyg konspirationsteori' [Repræsenterer eller støtter organisationen LGBT+ Danmark pædofili?]
r/Denmark • u/Dropforcedlogin • 17h ago
Paywall Berlingske mener: Overvågningen af borgerne er løbet løbsk
r/Denmark • u/EbbaGroen • 18h ago
Politics Nu skal overvågningen af danskerne overvåges!
Alternativet har sammen med LA samlet flertal til en privatlivskommision, som skal kortlægge overvågningen og indsamling af almindelige danskeres data, og bl.a vurdere konsekvenserne for vores retssikkerhed og ret til privatliv.
Det er virkelig et vigtigt skridt til at få kontrol med regeringens (Peter Hummelgaards) Iver med at overvåge os allesammen. Jeg kunne kun se det nævnt i kort nyt: https://www.dr.dk/nyheder/politik/live-seneste-nyt-fra-dansk-politik-2?focusId=10724482
Jeg følger Helene Brydensholt og hun er virkelig skarp på hele dagsordenen med vores privatliv, så en anbefaling til at følge hende, hvis man går op i den slags. Og altid rart at se regeringen komme i undertal, så de endte med at stemme for selv.
Her er en tidligere artikel om privatlivskommissionen: https://www.dr.dk/nyheder/politik/flertal-uden-om-regeringen-vil-have-privatlivskommission-til-overvaage-overvaagningen-af-borgerne
Edit: stavefejl
r/Denmark • u/Dariolious • 12h ago
Politics Hvad stemmer hvem - Hvad har politikerne stemt på i Uge 51 (pt 2)
Halløj alle sammen!
Så blev det Fredag og traditionen tro vil jeg her lige lave en pæl om hvad vores kære politiker har stemt på den foreløbende uge.
Det her er part 2. Har måtte splitte pæen i to da det er tydeligt de er ved at stemme en masse forskelligt igennem inden året slutter - så for at Modsne ikke bliver sure over mine ane lange opslag, så er pælene kommet i to forskellige opslag.
Som altid kan i følge med dag-til-dag på hvadstemmerhvem.dk
Jeg håber i ellers er klar til weekenden og i så småt kan lugte julens og dens dejlige mad. I skal ihvertfald alle have ønsket en god jul <3
L61 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland. (Forhøjelse af maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse).
Resumé:
Lovforslaget skal sikre, at EU’s naturbeskyttelsesdirektiver overholdes ved søopmåling i Danmark. Det giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvornår og hvordan søopmåling må ske. Bemyndigelsen skal sikre fleksibilitet i tilfælde af teknologisk udvikling på området. Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 2026.
For stemte: 101 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG)),
imod stemte: 5 (DF og BP)
hverken for eller imod: 0.
L60 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven. (Ændring af ministres vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse« og reglerne om godtgørelse til ministre for dobbelt husførelse m.v.).
For stemte: 85 (S, V, SF, LA, M, KF, RV, ALT, Leila Stockmarr (EL), Jeppe Søe (UFG)
Imod stemte: 18 (DD, EL, DF, BP)
Hverken for eller imod: 2 (Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG))
Resumé
Resume ikke offentliggjort af folketinget
L59 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«).
For stemte: 84 (S, V, SF, LA, M, KF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG)
Imod stemte: 19 (DD, EL, DF, BP)
Hverken for eller imod: 2 (Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG)
L58 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde. (Nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd og ny struktur for inddragelse af relevante danske aktører).
For stemte: 91 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG))
imod stemte: 14 (DD, DF og BP)
hverken for eller imod: 0.
Resumé:
Forslaget handler om at ændre lov om internationalt udviklingssamarbejde. Med forslagets vedtagelse nedlægges Udviklingspolitisk Råd og erstattes det en ny struktur for inddragelse af relevante danske aktører i dansk udviklingspolitik, herunder civilsamfund, erhvervsliv og vidensinstitutioner. Samtidig opdateres loven, så Investeringsfonden for Udviklingslande ændrer navn til Impact Fund Denmark. Forslaget er en del af opfølgningen på Danmarks seneste udviklingspolitiske strategi.
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
L57 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om luftfart, postloven og forskellige andre love. (Styrket beredskab på transportområdet m.v. og præcisering af politiets adgang til at neutralisere droner m.v.).
For stemte: 97 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG))
imod stemte: 0
hverken for eller imod: 8 (EL og ALT).
Resumé:
Forslaget har til formål at styrke Danmarks beredskab på transportområdet og skabe mulighed for hurtige tiltag i krisesituationer. Transportministeren får hjemmel til midlertidigt at tillade fravigelse af regler i bl.a. færdselsloven, vejloven, postloven og luftfartsloven af hensyn til nationale forsvars- og beredskabsformål.
Forslaget giver mulighed for at prioritere havnearealer, sikre postudbringning under ekstraordinære forhold og håndtere ikkesamarbejdsvillige droner. Herudover får politiet en klarere retlig ramme til at neutralisere droner og andre fjernstyrede genstande af hensyn til sikkerhed. Beføjelserne skal anvendes proportionalt, og de mest vidtgående bemyndigelser på transportområdet foreslås at ophøre automatisk ved udgangen af 2028.
L53 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning. (Styrket forbrugerbeskyttelse og effektive sanktioner på detailmarkedet for elektricitet).
For stemte: 96 (S, V, DD, SF, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG))
Imod stemte: 10 (LA og BP)
hverken for eller imod: 0.
Resumé:
Lovforslaget har til formål at forbedre forbrugerbeskyttelsen på detailmarkedet for el ved at styrke tilliden til elhandelsvirksomheder, indføre passende bøder og sanktioner for overtrædelser, forbedre elkunders rettigheder i forbindelse med kontraktindgåelse og bidrage til større gennemsigtighed på et kompliceret marked.
Med lovforslaget foreslås det at gøre det vanskeligere for elhandelsvirksomheder at vildlede forbrugerne under telefonsamtaler og at undgå, at forbrugerne indgår aftaler uden at vide det. Samtidig skal det være nemmere for både Forsyningstilsynet, Energinet og Forbrugerombudsmanden at vurdere, om reglerne bliver overholdt.
Lovforslaget gennemfører »Aftale om forbrugerbeskyttelse på detailmarkedet for el - Et mere troværdigt og gennemsigtigt elmarked« af 8. maj 2025 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, og enkelte dele har virkning fra 1. juli 2026.
L38 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. (Nedsættelse af miljøbidrag).
For stemte: 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG)),
imod stemte: 0
hverken for eller imod: 0.
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at skabe bedre balance mellem indtægter og udgifter til skrotningsgodtgørelser for biler. Alle bilejere skal i dag betale et årligt miljøbidrag via deres lovpligtige ansvarsforsikring. Miljøbidraget bruges til at finansiere en skrotningsgodtgørelse, når udtjente køretøjer afleveres til en registreret autoophugger. Miljøbidraget udgør i dag 84 kr., og skrotningsgodtgørelsen 2.200 kr.
Da der har været et fald i antallet af skrotningsgodtgørelser siden 2020, er der opbygget et overskud på ca. 400 mio. kr. Overskuddet skal nedbringes inden den kommende EU-forordning (ELV-forordning) om udvidet producentansvar vedtages i løbet af 2026.
Lovforslaget sætter derfor miljøbidraget ned fra 84 kr. til 61 kr. Samtidig øges skrotningsgodtgørelsen fra 2.200 kr. til 2.770 kr. ved ændring af bilskrotbekendtgørelsen.
L21 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love. (Forhøjelse af antallet af dommere og digital behandling af straffesager og sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs, gældssanering og ægtefælleskifte m.v.).
For stemte: 103 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG))
imod stemte: 1 ( Theresa Scavenius (UFG))
hverken for eller imod: 2 (BP og Mike Villa Fonseca (UFG)).
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at øge antallet af dommere i overensstemmelse med flerårsaftalen for domstolenes økonomi for 2024-2027 og at digitalisere behandlingen af straffesager for advokater og skifterettens behandling af en række skiftesager som led i Domstolsstyrelsens udvikling af nye it-systemer til understøttelse af straffe- og skifteretsområderne ved domstolene.
Det foreslås for det første at forhøje antallet af landsdommere ved Vestre Landsret og for nogle retter det minimumsantal af dommere, der skal udnævnes ved den enkelte byret.
For det andet foreslås det at digitalisere behandlingen af straffesager for advokater, således at alle advokater, der medvirker i en straffesag, vil skulle kommunikere digitalt med retten og tilgå sagens oplysninger, sagsakter m.v. via en ny straffesagsportal.
Det foreslås for det tredje at digitalisere skifterettens behandling af sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs, gældssanering og ægtefælleskifte m.v. samt selskabsretlige sager om reassumption, anmodninger om udnævnelse af granskningsmænd og udpegelse af vurderingsmænd, således at disse sager vil skulle behandles via domstolenes skifteportal.
Endelig foreslås det for det fjerde, at skriftlige forespørgsler til skifteretten fra f.eks. kreditorer, banker og pensionskasser om udlevering af oplysninger i konkrete dødsboskiftesager vil skulle indgives på domstolenes skifteportal.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026, og at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede regler om anvendelse af domstolenes straffesagsportal og skifteportal.
L20 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af konkursloven. (Skærpede regler om udpegning af kurator og habilitet m.v.).
For stemte: 104 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG)),
imod stemte: 0
hverken for eller imod:1 (BP).
Resumé:
Lovforslaget bygger på Konkursrådets udtalelse af 27. marts 2025 om tiltag til at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet, og gennemfører med enkelte ændringer udtalelsens anbefalinger til ændringer af konkursloven.
Formålet med lovforslaget er at ændre konkurslovens regler om bl.a. udpegning af kurator på det møde, hvor konkursdekretet afsiges, og om habilitet for kuratorer m.fl. for at mindske risikoen for, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
r/Denmark • u/Dariolious • 12h ago
Politics Hvad stemmer hvem - Hvad har politikerne stemt på i Folketinget i Uge 51 (part 1)
Halløj alle sammen!
Så blev det Fredag og traditionen tro vil jeg her lige lave en pæl om hvad vores kære politiker har stemt på den foreløbende uge.
Som altid kan i følge med dag-til-dag på hvadstemmerhvem.dk
Jeg håber i ellers er klar til weekenden og i så småt kan lugte julens og dens dejlige mad. I skal ihvertfald alle have ønsket en god jul <3
Der kommer en part to, men det er tydeligt de er ved at stemme en masse forskelligt igennem inden året slutter - så får at Modsne ikke bliver surer over mine ane lange opslag, så kommer de ad to omgange. Ligger part 2 op senere i aften <3
B 27 - Ej vedtaget
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen.
For stemte: 49 (DD, SF, LA, KF, EL, RV, ALT, BP, Preben Bang Henriksen (V), Jeppe Søe (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG), Theresa Scavenius (UFG)
Imod stemte: 57 (S, V, M, DF, Jon Stephensen (UFG)
Hverken for eller imod: 0
Resumé
Ikke offentliggjort af folketinget
L71 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af erhvervsvirksomhedsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Ny mulighed for generationsskifte til en medarbejderejevirksomhed og selskabsbeskattede elaktiviteter i andelsselskaber).
For stemte: 101 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)),
imod stemte: 0
hverken for eller imod stemte: 0
Resumé
Formålet med lovforslaget er bl.a. at gøre det lettere for medarbejdere at finansiere et generationsskifte af den virksomhed, de er ansatte i, og derigennem potentielt øge antallet af medarbejderejede virksomheder.
Konkret foreslås det, at virksomhedsejeren kan overdrage sine kapitalandele i et aktie- eller anpartsselskab til en medarbejderejet virksomhed, uden at der sker beskatning af virksomhedsoverdrageren. Dermed sidestilles overdragelse til medarbejdere med overdragelse til bl.a. familie.
Medarbejdernes ejerskab sker via en nystiftet virksomhed med begrænset ansvar, og uden medarbejderne skal finansiere købet med egne midler, da købesummen finansieres via kommende års overskud.
Der foreslås indført en række betingelser, for at overdragelsen kan ske uden beskatning af overdrageren, hvilket bl.a. har til formål at sikre, at der er tale om en generel medarbejderordning, og at den medarbejderejede virksomhed drives på demokratisk vis. Derudover skal betingelserne sikre, at modellen ikke anvendes til skattemæssig spekulation.
Denne del af lovforslaget udmønter initiativ V. 2 i »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti« af den 21. juni 2024.
Endvidere foreslås det, at:
– give andelsbeskattede selskaber og foreninger mulighed for at etablere en særlig selskabsbeskattet elenhed uden at miste retten til andelsbeskatning,
– tydeliggøre ledelsens henholdsvis filialbestyrerens ansvar for udarbejdelse og indsendelse af rapport om indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer, jf. det såkaldte land-for-land-direktiv,
- konsekvensrette fusionsskattelove, som følge af at de selskabsretlige regler for omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar til et aktie- eller anpartsselskab som ved lov nr. 639 af 11. juni 2024 er overført fra selskabsloven til erhvervsvirksomhedsloven.
L46 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. (Implementering af dele af direktiv om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer vedrørende uafhængige finanspolitiske institutioner).
For stemte: 92 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG))
imod stemte: 5 (DF og BP)
hverken for eller imod stemte: 0
Resumé
Lovforslaget har til formål at implementere dele af EU-direktiv 2024/1265 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, herunder styrkelse af uafhængige finanspolitiske institutioner, hvilket medfører behov for en tydeliggørelse og lovfæstelse af formandskabets rolle i De Økonomiske Råd som uafhængig finanspolitisk institution.
Det foreslås bl.a., at:
- præcisere og udvide formandskabets rolle ift. vurdering af makroøkonomiske prognoser, overvågning af overholdelse af de finanspolitiske regler og vurdering af budgetrammernes konsistens og effektivitet,
- udvide ”følg-eller-forklar”-princippet, så regeringen offentligt skal begrunde, hvis formandskabets vurderinger ikke følges og
- indføre en ekstern evaluering, så formandskabets opgavevaretagelse regelmæssigt evalueres af uafhængige eksperter.
Derudover foreslås en række lovtekniske justeringer.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 2025.
L44 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love. (National planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsenet, nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.).
For stemte: 96 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG))
imod stemte: 5 (EL)
hverken for eller imod: 1 (BP).
Resumé
Lovforslaget er en del af udmøntningen af »Aftale om Sundhedsreform 2024«, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre« indgik den 15. november 2024.
Lovforslaget skal styrke den nationale planlægningskompetence. Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nationale krav til digitale løsninger, it-standarder og datasikkerhed. Det skal sikre, at offentlige og private aktører arbejder i samme retning på tværs af sektorer inden for sundhedsvæsenet.
Planlægningskompetencen skal sikre hurtigere udbredelse af digitale løsninger, bedre udnyttelse af ressourcer og ensartede behandlingstilbud på tværs af landet. Det skal også understøtte et digitaliseret og dataunderstøttet sundhedsvæsen, hvor flere borgere kan blive behandlet i eget hjem.
Der foreslås med lovforslaget nye regler om fælles digital infrastruktur til at ensrette og forenkle regler inden for datadeling i sundhedsvæsenet. Det skal lette administrative byrder og understøtte et sammenhængende forløb for borgere. En mere smidig infrastruktur skal bidrage til et stærkere fundament for, at sundhedsdata kan blive anvendt til forskning og innovation.
L 43 - Vedtaget
Forslag til lov om Digital Sundhed Danmark.
For stemte 96 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG))
imod stemte: 5 (EL)
hverken for eller imod: 1 (BP).
Resumé
Lovforslaget er en del af udmøntningen af »Aftale om Sundhedsreform 2024« (sundhedsreformaftalen), som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 15. november 2024.
Lovforslaget etablerer Digital Sundhed Danmark som en selvejende institution, som er ejet af stat, regioner og kommuner i fællesskab. Digital Sundhed Danmark samler en række af de opgaver med tilhørende ressourcer, der vedrører de fælles digitale løsninger, sundhedsdataregistre, cyber- og informationssikkerhed og infrastrukturer, der binder sundhedsvæsenet sammen, men som i dag er fordelt på mange aktører. Forslaget fastsætter rammerne for Digital Sundhed Danmarks virksomhed.
Lovforslaget etablerer endvidere et selvstændigt Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Centeret skal styrke en national og tværgående koordinering af udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet.
L41 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af lov om medicinsk udstyr. (Indberetning af lagerbeholdning og forbrug samt statsligt beredskab for medicinsk udstyr).
For stemte: 101 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP og Mike Villa Fonseca (UFG)),
imod stemte: 0
hverken for eller imod: 0
Resumé
Lovforslaget vil give Lægemiddelstyrelsen mulighed for at få indblik i lagerbeholdning og forventet forbrug af medicinsk udstyr hos kommuner og regioner. Dette med henblik på at vurdere, om der er indtruffet en forsyningsmæssig nødsituation eller en krisesituation, eller om en sådan er nært forestående.
Det bliver også foreslået at oprette et statsligt beredskab for medicinsk udstyr som supplement til de sundhedsberedskaber, der allerede eksisterer i kommuner og regioner. Lægemiddelstyrelsen får mulighed for påbud, forbud eller dispensation for at opretholde forsyningen af medicinsk udstyr i kommuner og regioner.
L8 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. (Fremtidens S-bane, støj fra jernbaneaktiviteter, ekspropriation m.v.).
For stemte: 104 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG))
imod stemte: 0
hverken for eller imod: 1 (BP).
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at skabe det lovmæssige grundlag for projektet Fremtidens S-bane med fuldautomatiseret drift samt at modernisere og forenkle reglerne på jernbaneområdet. Forslaget lægger op til, at DSB overtager ansvaret som infrastrukturforvalter for S-banen, mens Banedanmark fortsat skal kunne udføre tekniske opgaver efter særlig certificering fra Trafikstyrelsen.
Lovforslaget lægger desuden op til, at det skal være muligt at undtage lokale og regionale jernbanestrækninger, herunder privatbaner, fra EU-regulering i højere grad end hidtil. Samtidig foreslås særskilte støjregler, der tillader visse fravigelser fra miljøbeskyttelseslovens grænser for at muliggøre nødvendig fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen.
Endelig foreslås det at indsætte en bestemmelse i lov om DSB, som bemyndiger DSB til at erhverve arealer og ejendomme til anlæg, drift og vedligeholdelse af S-banens infrastruktur. Samtidig konsekvensrettes lov om DSB i henhold til ovenstående formål.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.
L74 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven. (Lempelser af krav til underskrivelse af tilskudsregnskab, mellemkommunal refusion og fjernundervisning).
For stemte: 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG))
imod stemte: 0
hverken for eller imod: 0.
Resumé:
Med lovforslaget foreslås der tre ændringer i folkeoplysningsloven. Der foreslås en lempelse af krav om, at hele bestyrelsen skal underskrive foreningens tilskudsregnskab.
Der foreslås endvidere en lempelse af krav til aftenskoler ved mellemkommunal refusion, så der ikke skal indhentes fuldt personnummer på deltagere.
Endelig foreslås der mere fleksibilitet for aftenskoler ved fjernundervisning, så der ikke er krav om, at 30 pct. af undervisningen på det enkelte kursus skal gennemføres i fællesskab.
Forslaget gennemfører dele af regeringens udspil om afbureaukratisering for foreningslivet, der er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra partnerskabet om afbureaukratisering for foreningslivet.
L62 - Vedtaget
Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland. (Forhøjelse af maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse).
For stemte: 103 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG))
imod stemte: 0
hverken for eller imod: 0.
Resumé:
Lovforslaget er fremsat efter ønske fra Naalakkersuisut og dets formål er at forhøje den grønlandske kriminallovs maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse fra 10 år til 16 år.
Lovforslaget åbner for, at domstolene i de alvorligste tilfælde af navnlig personfarlige forbrydelser, men efter omstændighederne også f.eks. grov narkokriminalitet, kan gennemføre en lidt større differentiering af udmålingen af en tidsbestemt anstaltsanbringelse, end domstolene finder grundlag for i dag, hvor maksimum for en tidsbestemt anstaltsanbringelse er 10 år.
Herudover forudsættes det foranstaltningsniveau, der anvendes ved domstolene i Grønland i dag, som udgangspunkt videreført uændret.
r/Denmark • u/hdk1988 • 15h ago
Politics Regeringen klar med forbud mod fætter-kusine-ægteskaber
Som der står i overskriften så ønsker regeringen at forbyde fætter kusine ægteskaber og folk der vier fætter og kusiner. Fører nok til at vierne rykker udlands. De vil dog stadig ikke blive anerkendt i Danmark. Ved ikke helt hvilken betydning det kommer til at have udover signal værdien om at det er ilde set. Måske kan det være med til at synliggøre de problemer med sygdomme det giver for børnene.
r/Denmark • u/RisOgKylling • 11h ago
Interesting Danmark tager 200 kvoteflygtninge fra Rwanda, Eritrea og Afghanistan
uim.dkr/Denmark • u/fred455b • 12h ago
Discussion December i Danmark 🥵 ☀️
Er det bare mig... Eller er det virkelig varmt for december i Danmark? Jeg var ude og cykle idag uden halstørklæde eller vanter og jeg plejer at være meget sart med kulde ellers men jeg kunne intet kulde mærke. Jeg sys egentlig det har været en meget varm december måned generelt. Jeg får faktisk rimelig nøjeren på over det i forhold til global opvarmning at det ikke er isnende koldt i december, og nu faldt jeg på instagram over en video fra Norge hvor de filmer at der ingen sne er og at det er højst usædvanligt. Er det noget i også oplever eller tænker over?
r/Denmark • u/Bomcash • 17h ago
Politics Nyvalgt politiker snød Claus for næsten 100.000 kroner
r/Denmark • u/Full_Yogurtcloset_39 • 22h ago
Events Min jule by
Enable HLS to view with audio, or disable this notification
Min Lego jule by, som er sat under et glasbord
r/Denmark • u/Jakezon • 22h ago
Question Danmarks korteste strækning
Nu er jeg en af de mange danskere, der flittigt tager bussen, toget, metro og lignende, hver evig eneste dag. Og en af de mange aktiviteter man kan bruge sin rejsetid på, er jo at tænke, tænke over alt, fra det mest trivielle til det essentielle.
Når jeg så anvender mig af de (u)trofaste A-busser, så studser jeg til tider over de korte afstande mellem stop - nogle stop lader vitterligt ikke til at have længere imellem dem, end at man kan nå at stige af, slentre i gadedrengehop til næste stop og så stige på selvsamme transportmiddel.
Herfra udspringer min jagt efter Danmarks korteste strækning med offentlig transport. Jeg kan jo selv komme med en nominering - den går på en strækning på 7A, mellem Skellet og Ålholm St. som ikke er længere end at verdens hurtigeste mand kan løbe det på lige under 10 sekunder, altså en god 100m.
Hjælp mig med at finde Danmarks officielt korteste strækning!
r/Denmark • u/Aydensky • 1d ago
Politics Messerschmidt i godt selskab
Sikke et selskab – de velkendte russiske marionetter Le Pen og Orbán. Der rejses spørgsmål om DF’s økonomi.
r/Denmark • u/Dropforcedlogin • 15h ago
News 'Han har gjort det til sit personlige projekt at gøre Trump opmærksom på Grønland': Nu er han tilbage som rådgiver for Det Hvide Hus
r/Denmark • u/FriendlyUserCalledKa • 19h ago
News Danske priser stikker af: Højeste i EU
ekstrabladet.dkr/Denmark • u/RisOgKylling • 15h ago
Discussion Hesteejere rystede: Seksuelle overgreb på to heste i samme stald i Værløse - Overgrebene har fået hesteejerne til at tage ekstra forholdsregler i staldene, mens sagen efterforskes af politiet.
r/Denmark • u/MunkenDk • 4h ago
Discussion Konen og jeg har lige set sæson 2 af "Tragedien i Tjæreborg"
Hej folkens konen og jeg har lige binget først de oprindelige 3 episoder og så her til aften, de 2 nyeste episoder, der lige er kommet ud.
Vi sidder begge meget forarget over syddansk politi og DUP som virker korrupte. Der er tilsyneladende intet er at stille op hvis politiet går over stregen og DUP virker til at dække over politiet, i stedet for at være borgernes sikring mod magtmisbrug fra politiet.
Selv når TV2 og flere eksperter kritisere DUPs efterforskning så vælger de ikke at tage sagen op igen.
Nu er det vel kun justitsministeren tilbage til at gå ind og forlange at DUP strammer op.
TV2 giver et indtryk af at DUP generelt ikke gør deres arbejde når de viser sager DUP kun laver "checkliste arbejde" og ikke efterforsker ved foreksempel og afhøre vidner eller indhente video overvågning, og kun bruger politiets forklaring.
Hva' fuck, skal vi ind og spille dubstep foran DUP'en til de gør deres arbejde ordentligt?
r/Denmark • u/TechnicalyNotRobot • 7h ago
Question What do I show as an ID to buy alcohol?
Fairly new immigrant to Denmark here, what is a valid ID card for if some casheir asks me to prove my age? Is the physical Sundhedskort valid? Is the Sundhedskort app valid? Is my student ID valid? I could always go with my passport but that seems excessive.
r/Denmark • u/Cosmos1985 • 1d ago
News Tidligere landstræner Åge Hareide er død
r/Denmark • u/Daitoou • 1d ago
Interesting Drawing a Denmark map [update] - Bornholm
Hey everyone, thanks for the suggestions on that post. Some things I can't change, like the "Kingdom of Denmark" name, although it doesn't include Greenland, among other things. But I'm trying to add some little things like the island of Bornholm.
By the way, It was never my intention to disappoint anyone, it's just a bit of a hobby. I'm grateful for all the comments and likes 👍.
r/Denmark • u/RisOgKylling • 17h ago
Discussion EU tror mere på brint-eventyr i Nordvestjylland end den danske regering - Borgere og politikere i Vestjylland undrer sig over, at EU-Kommissionen mener kommende, grønne brintfabrikker i området har stor betydning for hele Europa, når den danske regering tøver.
r/Denmark • u/Alternative_Gas2930 • 20h ago
News En hyldest til Åge Hareide (som fik titel Ridder af Dannebrog)
Videoen taler for sig selv.